Bedre søvn med en snorkeskinne

Cirka 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder snorker. Så meget, at det ikke kun er en lidelse for omgivelserne, men også kan være livstruende for den snorkende.

Snorken kan behandles

At snorke er et faresignal, der fortæller, at lungerne ikke får nok ilt. Det stresser kroppen, og kan i mange tilfælde føre til eksempelvis søvnløshed, øget risiko for højt blodtryk, forhøjet kolesterol og andre sygdomme, der leder til sukkersyge (diabetes type 2).

Men heldigvis kan snorken behandles - også uden kirurgisk indgreb eller brug af et ilt-apparat, som i mange år har været gængse metoder. Nu kan tandlægen i mange tilfælde klare problemet ved hjælp af en snorkeskinne. Skinnen kaldes en OSS-skinne, og er udviklet på Odense Universitetshospital.

 

OSS-Snorkeskinne

OSS-skinnen er udviklet til voksne for at stoppe, eller i hvert fald formindske, snorken og let til middelsvær søvnapnø.

Skinnen åbner luftvejene yderligere under søvn og forebygger derved vibrationerne af svælgvæggen, som resulterer i snorken. Skinnen bliver lavet efter mål til hver enkelt patient.

OSS-snorkeskinnen er komfortabel og let at anvende. Den gør også kort proces med de ulemper, der er forbundet med f.eks. en CPAP-behandling hvor et ilt-apparat anvendes. Der er nemlig ingen lydgener, den er mere diskret og kan let tages med på ferie.

De fleste skal vænne sig til at bruge skinnen de første nætter. Der kan opleves en let ubehagelig følelse i kæben eller tænderne, og nogle oplever en øget spytproduktion. Disse symptomer er dog af kort varighed, og indenfor 2 uger er langt de fleste blevet vant til at sove med skinnen.

Det er muligt, at man mærker en forandring i sammenbiddet om morgenen. Denne fornemmelse forsvinder som regel indenfor 1 time. At tygge på tyggegummi i 5-10 minutter kan fremskynde kæben til at vende tilbage til sin normale position.

 

Kendetegn

OSS-skinnen er en akrylskinne, hvor under- og overdelen udgør ét stykke, og hvor små metalbøjler fastholder kæbe i den valgte position.

 

Holdbarhed

OSS-snorkeskinnen laves i et akrylmateriale, som naturligvis opfylder de medicinske krav. Den bliver produceret på et laboratorium, som er ISO 9001 & ISO 13485 certificeret og der ydes 2 års garanti på OSS-snorkeskinnen.

 

Rengøring af skinnen

Børst skinnen efter brug med en tandbørste, og læg den i en skål med en brusetablet til rengøring af proteser ca. 2 gange ugentligt.

 

Kontrol

Du skal til kontrol hos tandlægen efter 2-3 uger og eventuelt efter 3 måneder.

 

Andre behandlinger

Book en tid

Er det tid til et besøg hos tandlægen, så book din tid her.

Book

sådan finder du os

Klinikken ligger i Esbjerg V, tæt på offentlig transport og gode parkeringsmuligheder.

sE kort